V
Vedtægter for
Næstved Motor Klub
(hovedafdelingen)
(CVR-nr. 48676618)
Stiftet den 15. marts 1932
§ 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED
Foreningens navn er Næstved Motor Klub (i det efterfølgende kaldet NMK).
Foreningens hjemsted er Næstved Kommune
§ 2 FORENINGENS FORMÅL
Det er NMK`s formål
-
at koordinere samarbejdet mellem sine afdelinger.
-
at varetage driften af NMK`s faste ejendom.
-
at varetage driften af NMK`s cafeteria.
-
at varetage medlemmernes interesser for motorsport over for offentlige
myndigheder, organisationer, private personer med flere.
§ 3 AFDELINGER OG MEDLEMMER
NMK består foruden af hovedafdeling, tillige af Motorcykelafdelingen (NMKM) og Autoafdelingen (NMKA).
NMK er via Motorcykelafdelingen og Autoafdelingen medlem af DIF gennem specialforbundene, henholdsvis DMU og DASU, og er som sådan underlagt disses vedtægter.
I NMKM og NMKA kan som medlem optages personer og firmaer, der samtidig kan optages i DMU og DASU.
§ 4 GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i sidste halvdel af november måned.
Indkaldelse skal ske med mindst 21 dages varsel ved bekendtgørelse i foreningens
Medlemsblade, i de respektive unioners medlemsblade, ved offentliggørelse på foreningens hjemmeside eller ved skriftlig meddelelse til medlemmerne som trykt eller elektronisk post.
Indkaldelsen foranlediges indkaldt af NMKM og NMKA til afdelingernes respektive medlemmer.
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning til godkendelse
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Indkomne forslag
5. Valg
6. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal
være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Forslag til ændring i foreningens vedtægter skal dog være formanden i hænde
senest 14 dage før generalforsamlingen. Alle forslag skal offentliggøres for medlemmerne senest 3 dage før generalforsamlingen på en af måderne, som anført i afsnit 2.
Alle medlemmer af NMKM og NMKA har ret til at deltage i generalforsamlingen.
På generalforsamlingen sker vedtagelser ved simpelt flertal, idet hvert medlem har
een stemme, uanset evt. medlemskab af både NMKM og NMKA.
For at have stemmeret kræves at fuldgyldigt medlemskab er opnået inden 1-11 før generalforsamlingen, og at forfaldent kontingent er betalt inden generalforsamlingens start.
Dirigenten eller mindst 5 medlemmer kan forlange skriftlig afstemning.
Vedtægtsændringer skal dog vedtages på 2 generalforsamlinger, hvor mindst
2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer kan stemme for vedtægtsændringer. Foreningens opløsning kan kun finde sted efter de i § 11 angivne regler.
Hvert stemmeberettiget medlem kan kun medbringe én fuldmagt.
Medlemmer, der ikke er til stede på den ordinære generalforsamling, kan ikke vælges til noget tillidshverv, med mindre skriftligt tilsagn er givet.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når enten hovedbestyrelsen eller mindst 40 af foreningens medlemmer ønsker det. Indkaldelse med angivelse af dagsorden
skal ske med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse på en af de i § 4 angivne måder.
Mindst 3/4 af de personer, der ønsker en ekstraordinær generalforsamling indkaldt, skal være fysisk tilstede på generalforsamlingen. Den ekstraordinære generalforsamling
skal afholdes senest 2 mdr. efter, den er begæret. Der skal dog altid være mindst 8 dage mellem de to generalforsamlinger.
§ 5 HOVEDBESTYRELSEN
Til at lede foreningens arbejde vælges på generalforsamlingen en hovedbestyrelse,
som skal bestå af:
Formand
Kasserer
Sekretær
Formand for NMKM
Formand for NMKA
I hovedbestyrelsen skal kasserer og sekretær være fra hver sin klubafdeling.
Formand og kasserer må ikke være ægtefæller/samlevende.
Formanden for den største klubafdeling er næstformand i hovedbestyrelsen.
Formanden vælges hvert år, mens øvrige vælges for en periode på 2 år.
I lige år vælges: Kasserer, en revisor (fra NMKM) og en revisorsuppleant (fra NMKA).
I ulige år vælges: Sekretær, revisor (fra NMKA) og en revisorsuppleant (fra NMKM).
De på NMKM`s og NMKA`s generalforsamlinger valgte formænd indtræder automatisk i hovedbestyrelsen.
De 2 revisorer vælges blandt henholdsvis NMKM- medlemmer (lige år) og NMKA-medlemmer (ulige år). Ligeledes vælges 2 revisorsuppleanter blandt henholdsvis
NMKM- medlemmer (ulige år) og NMKA-medlemmer (lige år).
Kandidater til hovedbestyrelsen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Kandidater til bestyrelsen skal have været fuldgyldigt medlem af
foreningen i mindst 1 år, til formand dog mindst 2 år. For at være valgbar til bestyrelsen kræves en minimumsalder på 18 år.
Såfremt kasserer eller sekretær i hovedbestyrelsen udtræder af bestyrelsen i en valgperiode, overtages den pågældendes hverv af et bestyrelsesmedlem i den afdeling,
som den udtrådte repræsenterede i hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsesmøderne ledes af formanden eller i dennes fravær af næstformanden. På møderne fører sekretæren forhandlingsprotokollen, og beslutninger tages ved
simpelt stemmeflertal. I tilfælde a stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme udslagsgivende.
I øvrigt er hovedbestyrelsen bemyndiget til med bindende virkning for foreningens medlemmer at udstede ordensbestemmelser, reglementer m.v., herunder vedtægter for
NMK`s Idrætscenter for motorsport.
Hovedbestyrelsen repræsenterer NMK udadtil, og denne skal ved alle henvendelser til offentlige myndigheder fra den enkelte afdeling holdes løbende underrettet herom
på hovedbestyrelsesmøder. Herfra er dog undtaget ansøgning om aktivitetstilskud, som ansøges af den enkelte afdeling, mens lokaletilskud søges af hovedafdelingen.
Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden
§ 6 TEGNINGSRET
Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere hovedbestyrelsesmedlem i forening. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af
fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. Der påhviler ikke foreningens medlemmer, herunder bestyrelsesmedlemmer, nogen personlig hæftelse for
de forpligtelser, der påhviler foreningen.
Hver afdeling arbejder økonomisk selvstændigt og kan i intet tilfælde forpligte hovedafdelingen, hvis sådanne forpligtelser ikke på forhånd er skriftligt godkendt af den
samlede hovedbestyrelse. Ligeledes kan ingen afdeling forpligte den anden afdeling, uden at den anden afdeling på forhånd skriftligt har godkendt dette.
§ 7 ØKONOMI
Hovedbestyrelsen skal tilstræbe at være selvfinansierende, men kan opkræve tilskud fra NMKM og NMKA til drift af hovedafdelingen. Tilskud skal opkræves med lige
store beløb af de to afdelinger, og skal godkendes af hovedbestyrelsen.
§ 8 REGNSKAB
Hovedafdelingens kasserer fører specificeret regnskab over hovedafdelingens indtægter og udgifter samt formueregnskab. Det reviderede regnskab fremlægges på den
ordinære generalforsamling.
Regnskabsåret løber fra 1. oktober - 30. september.
§ 9 REVISORER
Til at revidere foreningens regnskab vælges to revisorer, der i fællesskab reviderer foreningens regnskab. En revisor vælges blandt NMKM-medlemmer,
og en revisor vælges blandt NMKA-medlemmer. Hver afdeling vælger desuden en revisorsuppleant.
§ 10 ÆRESMEDLEMMER
Et medlem, der har ydet en helt usædvanlig, ekstraordinær indsats for foreningen eller en af dens afdelinger, kan af en enig hovedbestyrelse udnævnes
til æresmedlem efter indstilling fra en afdelingsbestyrelse. Æresmedlemsskab medfører frit kontingent i afdelingen, som har indstillet vedkommende og giver gratis adgang
til samtlige sportslige arrangementer arrangeret af NMKM og/eller NMKA.
§ 11 OPLØSNING
Foreningen kan kun opløses på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til denne beslutningsdygtighed kræves, at mindst 50%
af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 dele af de afgivne stemmer er for forslaget. I tilfælde af opløsning
skal foreningens midler, efter generalforsamlingens bestemmelse, deles ligeligt til gavn for MC- og Autosporten.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 15. marts 1932, med
ændringer 1950, 1952,1960, 1964, 1965, 1968, 1969, 1975, 1976, 1981
1990,1994, 2003 og 2009.