Næstved Motor Klub - Hovedbestyrelsen
Referat fra Hovedbestyrelsesmøde 5/2011
den 27. oktober 2011
Mødt:Arne Lodal (AL), Finn Rasmussen (FR) samt Lene Andersen (LA)
1. Godkendelse af referat fra sidste møde
Referat fra sidste møde den 11. august 2011 blev godkendt og underskrevet.
2. Økonomi
Ansøgt lån i DIF er gået i orden. Som medlem af DIF har vi kunnet få et rentefrit lån på kr. 125.000 over 5 år. Derudover vurderes yderligere behov for lån i banken til dækning af jordkøbet, opstilling af buehallen og en forbedret indkørsel til Motorbanen.
Kassereren arbejder på en endelig slutafregning med den tidligere Cafeteriabestyrer.
3. Jordkøb
Tilkørselsvejen til Motorbanen er målt ind af landmåler. Der arbejdes på løsning til forbedring af indkørslen.
Der skal gøres noget ved vegetationen på vores nye jordstykke. P.t. er der stort set kun tidsler. Til foråret skulle der gerne sås græs.
Der er ydet et lille tilskud til de græsarealer, vi har i forvejen. Til næste år skal søges for det nye stykke også.
4. Buehal
AL sætter gang i byggeansøgning. Der er kommet endeligt tilbud på levering af bl.a. nye plader til hallen. Det skal vurderes, hvordan vi bedst og billigst får støbt fundament.
5. Æresmedlemmer
Vil der blive udpeget æresmedlemmer i år fra de enkelte afdelinger? Det er op til den enkelte underafdeling at indstille medlemmer. Hovedafdelingen vil imidlertid gerne have besked, så det også kan offentliggøres på generalforsamlingen.
6. Diverse forhold vedr. bygningerne
Egon skal have besked vedr. montering af hane, således at vand kan aftappes i baderum før vinter. Brusehoveder skal monteres, hvor de mangler. FR
Døre til toiletter ved hovedindgang skal laves.
Der skal sørges for gas i skuret, hvor Røde Kors sidder ved MC-træninger. FR
7. Højtalere til Auto
Når ledninger til højtalere skal graves ned, skal der være opmærksomhed på eksisterende kabler i jorden. Og så skal der også lægges kabel ned til strøm til infovogn.
8. Cafeteria
Da vi p.t. ikke har nogen bestyrer af Cafeteriaet vil vi, indtil anden løsning er fundet, klare at holde åbent til træningerne ved hjælp af frivillige fra henholdsvis MC og Auto. På stævnedage / løbsdage vil Louise Klinke stå for Cafeteria.
LA vil undersøge, hvilke krav der gælder for de frivillige, der skal stå i Cafeteriaet på træningsdage.
9. Generalforsamling
Af personlige årsager bliver generalforsamlingen i hovedafdelingen flyttet til den 23. november 2011 kl. 19.00 i Nisseringens Cafeteria. Dagsordenen for generalforsamlingen i henhold til vedtægter.
LA sender dagsorden til både MC og Auto, så det kan komme på de respektive hjemmesider. Samtidig lægges indkaldelse på Hovedafdelingens egen hjemmeside.
10. El-forbrug
Der blev forevist udtræk af forbrugskurver for el for Cafeteria og Stuehus. Det blev vedtaget at investere i yderligere en varmepumpe i Cafeteria for nedsættelse af el-forbrug.
11. Næste møde
Næste møde er fastsat til 17. november 2011.
12. Eventuelt
Der er bestilt et par nye vinduer til Stuehus.
Daniel Nielsen vil gerne leje Cafeteria den 29. jan. 2012
Der er aftale med Bo & Naboskab (kommunalt regi), at de unge mennesker mellem 15 og 17, der er tilknyttet der, gerne må benytte klubbens knallertbane i dagtimerne og under opsyn.
Der kommer miljøtilsyn på banen. Begge underafdelinger skal sikre, at miljøjournaler er udfyldt, og at der er dokumentation på rensning af olieudskiller og sandfang.
Er der tiltag i gang i den kommende sæson med hensyn til tekniske skoler, der skal bygge biler og ned og prøve bilerne på banen?
Der skal kigges på de udendørslamper, vi har. Det skal være således, at der er lys, når det er nødvendigt, og at det kan slukkes igen.
Gavlen ved Autokontoret står stadig for en renovering.
Referent Lene Andersen